Fotos af 3. Regiments Musikkorps - til 1923.

1. Halvbrigades Musikkorps af 2. Sjællandske Brigade var sammensat af 2. og 13. Bataljons Musikkorps. Korpsene fungerede dels hver for sig, og dels samlet som halvbrigademusikkorps. 2. Bataljons Musikkorps blev oprettet mellem mellem 1675 og 1700 ved Lübbes Regiment - fra 1808 2. Livregiment, der i 1842 bliver til 2. Bataljon (under krigen i 1864 2. Regiment). Musikkorpset er dog nedlagt fra 1842 til 1851/52. 13. Bataljons Musikkorps blev oprettet i 1778 ved Fyenske Infanteri Regiment - fra 1808 Slesvigske Infanteri Regiment, der i 1842 bliver til 13. Bataljon (under krigen i 1864 13. Regiment). Musikkorpset er dog nedlagt fra 1842 til 1851/52. Halvbrigademusikkorpset blev i 1880 til 3. Regiments Musikkorps med garnison på Sølvgades Kaserne i København. Musikkorpset blev nedlagt i 1923.

Stabshornblæser Vilhelm Emil Julius Wegener (f. 1845), 3. Regiments Musikkorps, omkr. 1893.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Vagtparaden til Hovedvagten i Kastellet svinger ud fra Sølvgades Kaserne omkr. 1905. Formentlig 3. eller 4. Regiment med musikkorps.

(Postkort)

I sørgeprocessionen ved Kong Christians IXs bisættelse i 1906 ses et meget stort infanterimusikkorps på omkr. 60 musikere. Det er formentli de tre københavnske musikkorps - 1., 3. og 4. Regimenters Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

Vagtparaden til hovedvagten i Kastellet svinger ud fra Sølvgades Kaserne 1906. Formentlig 3. eller 4. Regiments Musikkorps.

(Postkort)

Vagtparaden til hovedvagten i Kastellet svinger ud fra Sølvgades Kaserne 1908. Formentlig 3. eller 4. Regiments Musikkorps, der begge havde garnison på Sølvgades Kaserne.

(Foto: H.P. Jensen. Registrant over Danske Stereoskopbilleder)

Musik i Sølvgades Kaserne omkr. 1909. Det ser ud til, at infanteriregimentets musikkorps (formentlig 3. eller 4. Regiments Musikkorps) har besøg af 1. Feltartilleriregiments Musikkorps til en fælleskoncert.

(Postkort)

Foto fra 1911. Musikere fra 3. Regiments Musikkorps holder pause. Fra venstre: L.E. Lusky, C.O. Nielsen, N.C. Meyer og C.K. Odder.

(Foto: Rigsarkivet)

Stabshornblæser ved 3. Regiments Musikkorps Harald Petersen 1913.

(Foto: kopi fra samtidigt tidsskrift)

Et musikkorps, sammensat af tre - formentlig 1., 3. og 4. Regimenters Musikkorps - spiller til soldaterjubilæum i Kastellet 1913. På fløjen stabshornblæser Chr. Ehlers.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

1914 - den store veteranparade i forbindelse med 50 års jubilæet for krigen 1864. Bag veteranerne 3. og 4. Regimenters samlede Musikkorps med musikløjtnant Jens Christian Norup på fløjen.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

3. Regiments Musikkorps i Grevelejren 1918. I midten musikløjtnant Peter Andersen. Med lilletrommen ses Johan Hye-Knudsen, der senere blev en kendt komponist og kapelmester ved Det Kgl. Teater.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

3. Regiments Musikkorps på march omkr. 1918. På den tid havde kun Livgardens Musikkorps en stabstambour. I de andre musikkorps måtte musikløjtnanten med sit instrument give de nødvendige tegn til musikerne.

(Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv)

Danmark blev i slutningen af Første Verdenskrig centrum for store grupper af fangehjemsendelser af tropper fra Ententemagterne Storbritannien, Frankrig, Belgien m.fl. Her medvirker 3. Regiments Musikkorps ved en begravelsesceremoni for belgiske og franske soldater på Bispebjerg Kirkegård 1918. På fløjen musikløjtnant Peter Andersen.

(Foto fra filmklip)

Underhornblæser Mozart Rasmus Poulsen, 3. Regiments Musikkorps - fra 1923 1. Regiments Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

I 1920 indviedes på Vestre Kirkegaard et monument for engelske soldater, faldne under 1. Verdenskrig. 3. Regiments Musikkorps og musikløjtnant Peter Andersen ses ved siden af taleren.

(Foto: Københavns Bymuseum)

3. og 4. Regimenters samlede musikkorps i Assens i 1920 på vej til 'Olfert Fischer' der skal sejle dem til Sønderborg til den store genforeningsparade.

(Foto: Assens Lokalarkiv)

Sønderjysk Kommando ankommer til Sønderborg 1920. Paraden ledsages musikalsk af 3. og 4. Regimenters samlede musikkorps samt Marinens Musikkorps.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek og Sønderborg Lokalarkiv)

3. og 4. Regiments samlede musikkorps i spidsen for 'Det Sønderjyske Kommando' i Sønderborg 1920.

(Foto fra bogen 'En Konge og et Folk')

3. og 4. Regiments samlede musikkorps under paraden gennem Sønderborg 1920.

(Foto: Gitte Uldal)

3. og 4. Regiments samlede Musikkorps spiller i Sønderborg 1920.

(Foto: Steffen Riis)

<

3. og 4. Regiments samlede Musikkorps i Sønderborg 1920.

(Foto: Steffen Riis)

Piger med bøgegrene modtager 3. og 4. Regiments Musikkorps og Sønderjysk Kommando under en udflugt til forlystelsesetablissementet Katrinelund den 16. maj 1920. Forrest stabshornblæser Jens Chr. Norup.

Oberst Carl Moltke skriver i ”Tiende Februar”: ”... ad den støvede solhede vej gik det festlige optog, til man gennem en æresløvgang, dannet af to rækker af unge piger i hvide kjoler med råde bånd og med oprakte bøgegrene i hænderne, nåede ind i den forårsfriske skov ved traktørstedet Katrinelund”.

Norups barnebarn, Vibeke Krarup, fortæller, at Norup faktisk var den første, der krydsede den gamle grænse i 1920.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

3. og 4. Regiments samlede Musikkorps i Sønderborg 1920. Musikløjtnant Jens Chr. Norup dirigerer.

(Foto: Steffen Riis)

3. og 4. Regiments samlede Musikkorps spiller ved Ragebøl Kro 1920. Stabshornblæser Jens Chr. Norup dirigerer.

(Foto: Sønderborg Lokalarkiv)

Genforeningsfest i Sønderborg. 3. og 4. Regiments samlede Musikkorps fører an i optoget.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

5. maj 1920 - Sønderjysk Kommando med chefen, oberst Carl Moltke til hest opstillet på Slotsbakken i Sønderborg. 3. og 4. Regiments Musikkorps på fløjen.

(Foto: Martin Corfix)

Kompagnier af Sønderjysk Kommandos 1. Bataljon fra Sønderborg på todages tur til Kegnæs i maj 1920. Sønderjysk Kommandos store Musikkorps fra Sønderborg sammensat af 3. og 4. Regiments Musikkorps fra Sølvgades Kaserne i København underholder ved kaffebordet.

(Foto: Det Kgl. Bibliotek)

3. Regiments Musikkorps omkr. 1922.

(Foto: Forsvarsgalleriet)

Regimentet og musikkorpset nedlagt 1923. Det senere 3. Regiments Musikkorps er i virkeligheden 9. Regiments Musikkorps, der ved genoprettelsen i 1941 skiftede navn. Der var 'et hul' i regimentsnummereringen. Se fotos af dette musikkorps under 9. Regiments Musikkorps.